Oplev Skagens maleriske historie med Brøndums Hotel og Skagens Kunstmuseer i maj. Bo i autentiske, historiske omgivelser, nyd inspirerende middage med historisk flair, og tag på en unik, guidet omvisning – en oplevelse, der skal opleves.
Oplev skønne Skagen i forårets fine skær på Brøndums Hotel i maj måned.
Som gæst på Brøndums Hotel har du mulighed for at opleve Skagens Kunstmuseer hele maj. Omvisninger på museet er inkluderet når du overnatter på Brøndums Hotel. Entrébilletten til museet udleveres i receptionen ved ankomst.
På Skagens Kunstmuseer, har du mulighed for disse guidede omvisninger i maj måned. Reserver din plads her (begrænset antal pladser)
Hvem var skagensmalerne? Hvorfor endte så mange kunstnere i netop Skagen og hvordan opstod Skagens Museum?
På denne omvisning dykkes der ned i fortællingerne om det helt særlige kunstnerfællesskab, der opstod i Skagen i slutningen af 1800-tallet. I selskab med museets kunstformidler får du en spændende indføring i museets samling og historie. Du vil blandt andet blive klogere på kunstnernes arbejde, deres indbyrdes forhold til hinanden og til de lokale fiskerfamilier samt på nogen af tidens kunstneriske strømninger. Tilmelding er nødvendigt - tilmeld dig her
Omvisningen finder sted hver fredag kl. 14.00-14.45 i museets åbningsperiode
I Anchers fodspor
Gå i fodsporene på Anna, Michael og Helga Ancher. Familien var et fast anker i kunstnerkolonien. Deres hjem og Anna Anchers fødested, Brøndums Hotel, skabte rammerne om utallige møder, fester og kunstneriske fællesskaber.
Omvisningen foregår udendørs i området omkring Anchers Hus og Brøndums Hotel. Billetten skal fremvises sammen med gyldig entrébillet, som udleveres i receptionen på hotellet. Tilmelding er nødvendigt - tilmeld dig her
Arrangementet finder sted hver onsdag kl. 14.00-14.45 i husets åbningsperiode.
I Drachmanns fodspor
Gå i fodsporene på digteren, marinemaleren og bohemen Holger Drachmann. Den produktive og livlige kunstner forelskede sig i Skagen og slog sig ned i byen de sidste år af sit liv. Turen går rundt om Drachmanns Hus – hjemmet Pax – og der tales om kunstnerens virke og liv i Skagen.