Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilsendt unikke introduktionspriser på opholdspakker.
Du kan afmelde dig nyhedsbrevet til enhver tid. For mere information om, hvordan vi opbevarer og håndterer dine persondata, kan du læse vores privatlivspolitik
I forbindelse med internt møde på hotellet gør vi opmærksom på følgende særlige åbningstider:
Hotellet:
1. februar klokken 11.00 - 2. februar klokken 15.00 2026 (lukket)
Restauranten:
1. februar klokken 11.00 - 2. februar klokken 18.00 2026 (lukket)
AUTENTISK DANSK KULTURHISTORIE
Brøndums Hotel har siden Skagensmalernes tid været samlingspunkt og mødested i Skagen. Glæd dig til en helt særlig hoteloplevelse præget af tradition, kvalitet, ordentlighed og imødekommenhed.
Når det kommer til Skagens historiske hoteller, må Brøndums Hotel, med sin centrale beliggenhed og spændende baggrund, siges at være byens og et af landets førende. Som nabo til Skagens Museum og med afstande på ca. 600 meter til Skagens centrum, ca. 1.000 meter til havnen og blot 500 meter til Skagen Sønderstrand, som er én af Danmarks bedste strande, er Brøndums Hotel det idéelle sted at overnatte, når man vil opleve Skagen og samtidig finde ro for sjælen midt i den gamle bydel, Østerby.
Book et stemningsfuldt og mindeværdigt hverdagsophold, weekendophold eller gourmetophold. Vores venlige og dygtige personale sikrer, at du føler dig hjemme fra det sekund, du træder over dørtærsklen.
Brøndums Hotel har gennem tiden lagt rammer til adskillige fester og middagsselskaber for kendte danske kunstnere. Her har gæster altid nydt godt af køkkenets høje niveau og personalets kyndige viden om mad og vin.
Vi afholder løbende inspirerende, hyggelige og underholdende events. Hold øje med hjemmesiden eller tag kontakt til os.
RESTAURANT MED HISTORIE
Køkkenet på Brøndums Hotel kreerer fortsat smagfulde måltider af høj kvalitet med fokus på gode råvarer og stolte traditioner – og vores dygtige tjenere tager jeres spiseoplevelse til næste niveau.
Føl jer hjemme i de stemningsfulde stuer, hvor lyset strømmer ind ad de sprossede vinduer og rammer den smukke sildebensparket, mens den store pejs knitrer.
BESØGT AF KUNSTNERE, KONGER OG LIVSNYDERE
Bliv en del af 150 års historie i vores gæstebog, hvor alt fra kunstnere til konger gennem tiden har skrevet en hilsen.
I vores historiske og prisbelønnede vinkælder gemmer sig mere end 700 vine, så vi tør godt garantere, at vores sommelier kan finde den helt rette vin til netop dit måltid og dine smagsløg. Vidste du, at Brøndums Hotel er nævnt som et 'must visit' på Wine Spectator’s (verdens største vinmagasin) liste?
Hotellet har gratis parkeringspladser. Man kan også parkere gratis på gaden ved hotellet.
Oplad bilen ved ladestanderne på parkeringsarealet ved hovedbygningen. Følg instruktionen og betal direkte ved standerne.
Vi udlejer cykler i forårs- og sommermånederne, så du nemt kan udforske Skagens små gader. Hør mere i receptionen.
Hunde er hjerteligt velkommen på værelserne på Admiralgaarden. Kontakt receptionen for yderligere information.
Jeres værelse er klart fra kl. 15:00. Vi opbevarer selvfølgelig gerne jeres bagage, hvis I ankommer tidligere på dagen. I bedes forlade værelset kl. 11:00 på afrejsedagen.
Vi serverer klassisk dansk frokost, mens vores aftenmenu er mere eksperimenterende, med fokus på nyere tilberedningsmetoder og trends. Menuen har fokus på sæsonens råvarer, og vi ændrer løbende aftenkortet. Oplev også en række signaturretter, som altid er på kortet både frokost og aften.
BELIGGENHED
Bo midt i det hele i Skagens gamle bydel, Østerby, med den store kunstsamling på Skagens Museum som nærmeste nabo. Skagen centrum og Skagen Sønderstrand er også blot en kort spadseretur fra hotellet.