Når juletiden nærmer sig, fyldes Østerby i Skagen med lys, duft og hyggelige traditioner. Her mødes lokale og besøgende til tre stemningsfulde dage, hvor julestemningen får lov at folde sig ud i hjertet af bydelen.
Juletræet tændes
Fredag den 15. november kl. 15.00 ved Vandtårnet
Vi byder julen velkommen, når lysene tændes på juletræet, og den hyggelige stemning breder sig i Østerby.
Kransebinding
Lørdag den 22. november kl. 10.00 og 12.00 på Skagens Museum
En kærkommen tradition, hvor julens dufte og kreativitet fylder rummet, mens der bindes smukke kranse i historiske omgivelser.
Juledag i Østerby
Lørdag den 29. november kl. 10.00–16.00
Oplev julestemningen i hele Østerby, når butikkerne holder åbent og byder indenfor til hyggelig julehandel, gode smagsoplevelser og inspiration til årets gaver.