En aften med legendariske sange og nogle af Danmarks dygtigste musikere på Kappelborg i Skagen.For 50 år siden gik The Band på scenen i San Francisco for at tage afsked med en koncert, der siden er blevet en milepæl i rockhistorien.
The Last Waltz samlede nogle af tidens største musikalske navne – blandt andre Bob Dylan, Joni Mitchell, Neil Young, Van Morrison og Eric Clapton – og skabte en aften, der stadig står som et af rockens helt store øjeblikke.
Nu genoplives musikken i
Celebrating The Last Waltz, når et hold på 15 danske musikere samles for at hylde den legendariske koncert. Publikum kan se frem til klassikere som
The Weight,
I Shall Be Released og
The Night They Drove Old Dixie Down, fortolket med musikalitet, nærvær og respekt for originalerne.
Koncerten blev første gang opført i 2016, hvor den spillede for en udsolgt sal på Gamle Scene i Det Kongelige Teater. Ti år senere samles holdet igen for at markere jubilæet og bringe musikken videre til nye og velkendte lyttere.
Bag koncerten står holdet, der også har stået bag hyldestkoncerterne
WOODSTOCK ’69,
Kunsten at Glædes i Kor og
Joni Mitchell – En Hyldestkoncert. Medvirkende musikere og solister har gennem årene spillet med en lang række markante danske kunstnere.
Celebrating The Last Waltz er en hyldest til musikken, menneskene og den særlige aften, der satte sit aftryk på rockhistorien. En koncertoplevelse for alle, der holder af de store sange og deres historier.
Praktisk information:
Sted: Kappelborg, Skagen
Entré: 380 kr. ved løssalg - Køb billet
herDørene åbner: Kl. 19.00
Varighed: 2 × 45 minutter
Pladser: Nummererede stolerækker
Medvirkende:Louise Støjberg – vokal, harmonika
Martin Preisler – vokal
Peter Uhrbrand – violin
Mads Jørgensen – guitar, vokal
Jesper Dyhre Nielsen – bas
Casper Mikkelsen – trommer
N.O. Thorning – piano
Signe Juhl Jensen – vokal
Martin Rauff – vokal, guitar
Bo Møller – guitar, vokal
Bjarke Nikolajsen – trompet, vokal
Mads Rahbæk – saxofon
Trombone – navn offentliggøres senere
Erik Trigger – poesi
Christian Kronborg – lyddesign