Advokatfirmaet HjulmandKaptain
PRESSEMEDDELELSE - 25. juli 2026 ORIENTERING VEDRØRENDE BRØNDUMS HOTELArp-Hansen Hotel Group har siden 2025 haft en betinget aftale om erhvervelse af Brøndums Hotel i Skagen.
I den forløbne periode har der været gennemført omfattende analyser og undersøgelser af ejendommen, ligesom der har været en grundig dialog med relevante rådgivere og myndigheder om de muligheder, der kunne danne grundlag for en fremtidig udvikling af hotellet.
Efter en samlet vurdering har Arp-Hansen Hotel Group og boet efter Bent Fredberg i fælles forståelse besluttet ikke at gennemføre handlen.
Beslutningen er truffet på baggrund af de samlede strategiske og forretningsmæssige overvejelser, som begge parter naturligt har gjort sig gennem processen. I løbet af de seneste år er projektet blevet belyst fra mange forskellige vinkler, og dialogen har været både grundig og konstruktiv. Det har givet et solidt grundlag for den beslutning, som parterne nu i fællesskab har truffet.
Brøndums Hotel indtager en helt særlig plads i dansk kultur- og hotelhistorie og er en vigtig del af Skagens identitet. Gennem processen har vi fået stor respekt for hotellets historie, atmosfære og de muligheder, som stedet fortsat rummer.
Vi vil gerne takke familien Fredberg, medarbejderne på Brøndums Hotel, og de involverede rådgivere for et godt og professionelt samarbejde gennem hele forløbet.
Selvom handlen ikke gennemføres, vil Arp-Hansen Hotel Group fortsat følge Brøndums Hotels udvikling med stor interesse og ser tilbage på processen som et positivt og værdifuldt samarbejde.
Driften af Brøndums Hotel vil fortsætte fuldstændig uændret og som hidtil.For ARP-HANSEN HOTEL GROUP A/S Dorte Krak, Administrerende Direktør
For boet efter Bendt Fredberg JensenBobestyrer, advokat Jens Stadum