PRESSEMEDDELELSE

Skagen, 17. december 2025
pressemeddelelse vedr. Brøndums Hotel

Advokatfirmaet HjulmandKaptain


PRESSEMEDDELELSE - 17. december 2025

Bendt Fredberg ejede og drev gennem næsten 5 årtier det legendariske og historiske Brøndums Hotel i Skagen. Som bobestyrer i hans dødsbo kan jeg oplyse, at der er indgået en betinget købsaftale med Arp-Hansen Hotel Group A/S om at overtage Brøndums Hotel pr. 1. januar 2026.
Der er nu indgået aftale med køber om en forlængelse af denne aftale frem til 1. juli 2026 – altså et halvt år længere end oprindeligt aftalt.

Historien om Brøndums Hotel starter helt tilbage i midten af 1800-tallet, hvor en gammel købmandsgård i 1859 i Skagen fik lov at drive gæstgiveri og indrette et par værelser til overnattende gæster. I 1870’erne åbnede ejeren, familien Brøndum og datteren af familien Anna Ancher, hotellet for den sidenhen så kendte kunstnerkoloni ¨Skagensmalerne¨, der boede og festede der. Hotellet blev allerede dengang et kendt samlingspunkt i byen og en helt central del af Skagens udvikling og fundament for etableringen af et af Danmarks mest besøgte og kendte museer, Skagens Museum.

I dag fungerer hotellet som et stykke autentisk dansk kulturhistorie med 45 værelser i flere
bygninger og en udsøgt restaurant i nogle helt unikke historiske rammer.

Arp-Hansen Hotel Group A/S har i samarbejde med fredningsarkitekt Bente Lange igangsat
et arbejde og en dialog med fredningsmyndighederne hos Slots- og kulturstyrelsen, hvor man
vil søge at finde nogle løsninger for en omfattende renovering med etablering af nye badeværelser og moderne faciliteter samtidigt med, at der værnes om historie og atmosfære.

Købet er derfor betinget af, at hotellets gamle, smukke bygninger kan fornys og opgraderes,
så de i mange år fremover kan imødekomme den nutidige gæsts krav og forventninger, - med
fuld respekt af bygningsarv, atmosfære og historie. Det er denne proces, der kræver lidt længere tid end oprindeligt forventet.

Med venlig hilsen

MMFJ ApS
Jesper Fredberg, Direktør
Bobestyrer Jens Stadum, Advokat

Brøndums Hotel
Emil Hauge, Hoteldirektør

ARP-HANSEN HOTEL GROUP A/S
Henning Arp-Hansen, Bestyrelsesformand
Dorte Krak, Administrerende Direktør
DOWNLOAD OFFICIELLE BILLEDER
Få adgang til Brøndums Hotels officielle billedpakke.
Klik på knappen nedenfor.