Nyd sommeren på brøndums hotel

Sommeren i skagen

Når solen står højt over de gule huse og havet glitrer langs begge kyster, breder der sig en særlig ro over Skagen. Her er dagene lange, himlen høj, og stemningen uforlignelig. På Brøndums Hotel har du base midt i det hele – tæt på natur, kunst, byliv og strand. Et sted med plads til at nyde, lade op og mærke sommeren helt ind.

Sommerro i historiske rammer

Skru tempoet ned, nyd sanseligheden og mærk stemningen på hotellet, der gennem 150 år har dannet ramme om store danske personligheder som Georg Brandes, Carl Nielsen og Skagensmalerne. Vores sommermenu hylder årstidens lokale råvarer og serveres med lethed, æstetik og kærlighed til det enkle – akkompagneret af udvalgte vine fra vores prisbelønnede, historiske vinkælder.

Sommerregn og langsomme stunder

Skulle sommerregnen falde, byder vi varmt velkommen i vores pejsestue. Her kan du slappe af i rolige omgivelser, nyde en varm kop kaffe eller te, og finde ro foran den knitrende ild. En hyggelig pause fra regnen.

Degns Time

Degn Brøndum, hotellets grundlægger, var en ægte verdensmand, der vidste, at hygge og stemning aldrig kan overdrives. Vi ærer denne betydningsfulde mand hver dag, hvor vi serverer et hyggeligt traktement i stuerne og omkring pejsen – præcis i hans ånd.

Nyd godt af hotellets prisbelønnede vinkælder, forfriskende drinks og køkkenets delikate fristelser, alt imens eftermiddagsroen sænker sig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til den fuldente pause,
inden aftenen tager fat.

Alle dage fra kl. 17.00 - 18.00

Det er ikke muligt at bestille bord til Degns Time
Anbefalinger fra Emil Hauge
Nyd sommeren i Skagen med et afslappende ophold, hvor tiden står stille, og dagene leves i et roligt tempo. Vågn op til langsomme morgener, tilbring formiddagen i en liggestol i den fredelige Bustehave eller ved vandkanten, tag en velfortjent middagslur i skyggen – og afslut dagen med rolige gå- eller cykelture til Skagens mange smukke perler.

Her er Emils fem perler, som du kan opleve, når du er i Skagen. Sommerens lyse nætter og varme briser venter på dig.
  • Skagens Kunstmuseer
    Skagens Kunstmuseer består af tre museer: Skagens Museum, Anchers Hus, og Drachmanns Hus. Her kan du opleve den imponerende samling af kunstværker fra de berømte Skagensmalere som P.S. Krøyer, Anna Ancher og Michael Ancher. Museerne tilbyder en unik indsigt i kunstnernes liv og det inspirerende landskab, der omgiver dem. Et must-see for kunstelskere!
  • Skagens Kystmuseum
    Skagens Kystmuseum fortæller historien om livet ved kysten gennem århundrederne. Museet er beliggende i historiske bygninger og har spændende udstillinger om fiskeri, søfart og redningsvæsen. Her kan du blandt andet se gamle fiskerbåde, redningsudstyr og høre fortællinger om de barske livsvilkår, som kystbefolkningen levede under.
  • Cykel til Den Tilsandede Kirke via Gl. Kirkesti
    Lej en cykel og tag en tur ad den smukke Gl. Kirkesti, som fører dig til Den Tilsandede Kirke. Den middelalderlige kirke blev gradvist begravet i sandet og står i dag som en fascinerende ruin midt i naturen. Turen byder på naturskønne omgivelser og en spændende historie, som både børn og voksne vil finde interessant.
  • Gå Grenensporet
    Oplev den skønne natur og vandrestier med broer.

    Grenen, Danmarks nordligste punkt, er kendt for sin unikke natur og spektakulære udsigter, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Tag en vandretur på Grenensporet, en sti der fører dig gennem klitlandskaber, forbi broer og gennem smuk natur. Nyd den friske luft og den betagende udsigt – en perfekt aktivitet for naturelskere.
  • Udforsk Skagen Havn
    De små skure på den gamle del af havnen og den skildrende kontrast.

    Skagen Havn er både en livlig fiskerihavn og en hyggelig lystbådehavn. Den gamle del af havnen byder på charmerende, små skure, der fortæller historier om byens maritime fortid. Kontrasten mellem de traditionelle fiskerihytter og de moderne lystbåde skaber en unik atmosfære. Tag en slentretur og nyd en friskfanget fiskeret på en af de lokale restauranter.
VIDSTE DU, AT DU SOM GÆST HOS BRØNDUMS HOTEL ALTID TILBYDES:
  • Gastronomiske signaturretter på menukortet
  • Historiske og hyggelige værelser
  • Kulturhistorie siden 1859
  • Prisbelønnet vinkælder
  • Du må tage din hund med, hvis du bor på Admiralgården
  • Fordelagtige muligheder i Skagen gennem vores mange samarbejder
  • Gratis parkering og ladestandere
  • Cykeludlejning på hotellet
Vi glæder os til at forkæle dig på hotellet og vise dig Skagen!

OPHOLDSPAKKER

Bo midt i det hele i Skagens gamle bydel, Østerby, med den store kunstsamling på Skagens Museum som nærmeste nabo. Skagen centrum og Skagen Sønderstrand er også blot en kort spadseretur fra hotellet.